Videnskaben kvæles

For omtrendt en måned siden afsluttede min kæreste og jeg vores bachelorprojekt, der forsøgte at sætte fokus på nogle af de problematikker som vi ser i samfundets strukturer. Dette med formålet at tjene sociologiens - særligt Frankfurterskolens - fortrin, som blandt andet er kendetegnet ved de tidligere kritiske teorier. Efter mine tre år som sociologistuderende har jeg fået en fornemmelse af at den kritiske sociologi bliver taget forgivet til fordel for markedsorientering og management. Det er sørgeligt at de mere filosofiske og ideologiske måder at anskue samfundet på fratages studiet og erstattes af målbare teorier der kan anvendes på en praksis basis. Sociologien kan mere!

Vi havde forestillet os at lave et diskursstudie om begrebet konspirationsteori: Hvordan bliver det anvendt? Hvor stammer det fra? Hvilke typer teori bliver stemplet således? Hvor bruges begrebet? Hvordan forstår danskerne begrebet? Ønsket var at sætte fokus på problematikken bag at et simpelt begreb kan lave misforståelse, udelukkelser og gøre at visse ting kan udelukkes fra den samfundsmæssige debat. Vi havde en forventning om at studiet ville lykkedes, hvis vi brugte tidskrævende metodeformer og virkelig satte os ind i emnet, før vi gik igang. Allerede ved det første vejledermøde mødte vi skepsis overfor emnet og blev klar over at det enten var at fortsætte og dumpe eller fordreje emnet, så der stadigvæk var en chance. Der blev nævnt at det ikke var sociologisk og at det ikke var et relevant emne at tage op - at vores vejleder ville have problemer med at kunne give os lov til at gå til eksamen, hvis vi valgte netop dette emne. Der var ikke andet for end at tage en nyere vinkel på emnet, således at emnet kunne blive - i vores vejleders øjne - mere sociologisk relevant. For vi nægtede at skifte selve emnet, det er simpelthen for vigtigt og et emne man ikke lader glide ud i sandet.

Vores forside til studiet
Credit til Anne Schlosser Dehn

Vi tilpassede emnet til at omhandle en gruppe som kunne undersøges. Her fik vi fat i 7 interviewpersoner, der hver især forsøgte at komme ud med budskaber, som var blevet klassificeret som konspirationsteorier. Vi mødte nogle mennesker der var åbne overfor feltet og fortalte om de barrierer som vi selv var stødt på i forbindelse med vores vejleder. Her følte vi at vi havde fundet et emne som vores vejleder kun kunne tage imod som et sociologisk relevant studie, da vi undersøgte en gruppe af mennesker. Dette var dog ikke tilfældet. Vejleders skepsis fulgte os hele forløbet igennem, men vi valgte at fortsætte ud af vores eget spor, da vi havde på fornemmelsen at vi havde fat på noget væsentligt og vigtigt. Et sted hvor jeg særligt oplevede at videnskaben er ved at blive kvalt, var ved at vores vejleder opfordrede os til at anklage "konspirationsteoretikerne" for at være uvidenskabelige og "fanatiske". Her måtte vi sætte en fod i jorden; det kunne vi ikke, da det bestemt ikke er sådan at vi oplever disse mennesker. Jeg oplevede blot almindelige mennesker, der havde en interesse i samfundet og videnskaben. Ydermere oplevede jeg netop god argumentation og bevisførelse, hvorfor jeg slet ikke ville kunne kalde dem for uvidenskabelige eller "plattenslagere". Fandt det paradoksalt at jeg som sociologistuderende sad overfor en erfaren sociolog, der ligefrem smed folk ned i kasser med et fedt mærkat, uden at have deciderede argumenter for at se på denne gruppe mennesker på en sådan måde. Her ramler det sammen for sociologien; her viser den sig som snævertsynet, klassefokuseret og rædsom.Vi kunne ikke af faglige grunde indgå i en diskussion omkring bevismaterialet der foreligger bag blandt andet 9/11. Desuden kunne vi ikke overskue konsekvenser af at nævne dokumentation og bevisførelse i studiet, da vores vejleder var helt blind overfor realiteterne: "Hvad der ikke vises i TV, ser jeg ikke"-mentaliteten. Præget af total autoritær konsonans (Ingemann & Green 2013). Grundet vores vejleders skepsis overfor studiets emne, måtte vi tale ud fra informanternes synsvinkler og forsøge ikke at 'træde' på videnskaben. Det var svært for os, da vi så flere problematikker med det - heldigvis for os, gjorde vores informanter også det. 

Det blev en lang og sejlivet kamp til eksamen. Mest af alt havde man lyst til at råbe "DU HAR VÆRET UDSAT FOR ET SOCIOLOGISK STUDIE, GUNNAR! DU ER VORES INFORMANT. DU HAR BEVIST AT UNIVERSITETET ER SPÆKKET MED CENSUR!!!". Forsøgte at bevare roen, mens han forsøgte på alle mulige tænkelige måder, at få mig til at sige at de interviewpersonerne jeg havde snakket med var "skøre", "tossede" og "fanatiske". Det kunne jeg ikke, hvilket han så sagde noget i stil med "Jeg kan godt mærke at I selv er blevet betaget af feltet - hevet med ind i det". Havde lyst til at skrige at han var en selvoptaget nar, men bevarede roen og fik emnet over på noget mere sociologisk relevant. Det var nok det mest svære gennem eksaminationen - at snakke sociologi. Det hele gik op i hvilke mennesker vi havde med at gøre og at HAN ikke var enig i deres måder at se verden på. Sagde også til ham flere gange, at jeg ikke fandt det relevant i eksamenssituationen, men at vi kunne tage snakken senere.

Flere har efterspurgt reaktioner og responsen vi fik for vores opgave. Vi fik begge en middelmådig karakter, fordi eksaminator ikke fandt emnet sociologisk relevant. Selve sproget i studiet, de sociologiske metoder og den sociologiske teori var relevant inddraget, hvorfor det var udelukkende grundet emnet, at vores karakter havnede der. Han mente simpelthen ikke at emnet kunne undersøges sociologisk, selvom vi har arbejdet med en SOCIAL gruppe med SOCIALE konsekvenser (her vil jeg lige understrege SOCIALE = alt hvad der indgår i en social sammenhæng er vel SOCIOlogisk?). Desuden hvis han ikke fandt emnet sociologisk, hvordan kunne vi så overhovedet bestå? Vi fik også to forskellige begrundelser for karakteren, da vi havde været oppe. Der er derfor mange uafklarede spørgsmål efter selve eksaminationen, der kunne være interessant at få svar på.

Vi er glade for at studiet trods alt kom gennem nåleøjet og at vi bestod - vi er glade for at vi holdte ved, selvom vejleder ville have os til at skifte kurs og helt emne flere gange. Vi har udover studiet, fået bekræftet hvor svært det er at komme ud med alle budskaber, der bare nævner 9/11 og andre "konspirationsteorier", også selvom det ikke er selve begivenhederne man beskæftiger sig med. Så vores vejleder, Gunnar, har nu UFRIVILLIGT (er jeg ret sikker på) givet os mere blod på standen, for nu er emnet blot blevet endnu mere interessant. Det kan vi takke ham for!

For hvad er der lige så farligt ved mennesker der taler om hvad de oplever, iagttager og mener? Hvad er det farlige ved at offentliggøre visse bevismaterialer, hvis der er nogen der har mulighed for at modbevise det - for de må vel kunne modbevise det, når de omtaler det som en konspirationsteori? Her kikser den - for det kan de nemlig ikke. Det er soleklart for enhver der hører om skeptikernes version af 9/11, at den officielle forklaring er en Disney-historie. En klassisk Disney, hvor godheden selv (USA + resten af Vesten) bekæmper ondskaben (terrorismen). Wake-up. 

Litteratur
- Ingemann, Katrine & Green, Mikkel Mattsson (2013): En ny verdensforståelse - Et sociologisk studie af "konspirationsteoretikernes" verden. Danmark: Aalborg Universitet. Studiet kan læses her på Tommy Hansens netavis.